Mure og miljø

Det er astronaut William A. Anders, der tager det siden verdensberømte fotografi ovenfor. “Earthrise” bliver det døbt, og det kommer til at gøre indtryk vidt og bredt, da det først bliver publiceret. Det er det første foto af os alle - og vores fælles jord - set fra rummet. Én jord uden grænser, men med begrænsede ressourcer. I dette tema ser vi nærmere på sammenhængen mellem jordens ressourcer og migration over grænser.

Først kommer vi ind på, hvordan verdenssamfundet i fællesskab forsøger at håndtere klimaudfordringerne på de årlige klimakonventioner. Derefter ser vi på, hvordan klimaforandringer kan gøre mennesker til flygtninge, og hvordan det udfordrer vores hidtidige definition af en flygtning. I afsnittet "Klima og konflikter" handler om, hvordan klimaforandringer kan sætte gang i eller forstærke allerede eksisterende konflikter om adgang til ressourcer. Til sidst kigger vi i krystalkuglen efter fremtiden udfordringer og løsningsforslag på det her område.

"Earthrise" og en gryende klimabevidsthed

Året er 1968, og det er juleaften. Mens familier og venner samles rundt omkring på jorden, samler de tre astronauter Frank Borman, William A. Anders og James A. Lovell sig ude i rummet om et syn, ingen mennesker tidligere har set: Jorden, der langsomt rejser sig over månens horisont. De tre astronauter er udsendt på Apollo 8-missionen og har netop - som de første mennesker nogensinde - bevæget sig rundt om månen. Med deres opgave fra NASA in mente har de fotograferet hundredvis af fotos af månens overflade, men heroppe i rummet, er det alligevel synet af jorden, der ender med at gøre størst indtryk. På gamle, knitrende lydoptagelser fra netop det øjeblik kan man høre begejstringen i stemmen, da en af dem pludseligt udbryder: “Åh Gud, se det billede derovre! Jorden, der står op!” På fotografiet fremstår jorden som en skrøbelig, fritsvævende, blåhvid marmorkugle - alene i et uendeligt mørke. Én jord, hvor alle og alt på den en del af et universelt system og dybt afhængige af hinanden. Af samme grund bliver både fotoet og astronauternes samstemmende fortælling om vores fælles fine og sarte jordklode et stærkt symbol i den gryende bevidsthed om nødvendigheden af at begrænse vores negative indflydelse på jordens klima. Fotoet af jorden i al dens pragt - og i al dens skrøbelighed.

Klimakonventionen i 1992

I 1992 mødtes de fleste af verdens landes ledere i Rio de Janeiro for at diskutere problematikken omkring udledning af drivhusgasser og global opvarmning. Hvor man tidligere diskuterede klima og miljø på et mere lokalt og nationalt plan, bliver det i disse år mere og mere tydeligt, at klimaproblematikker har en global karakter - når de store virksomheder i USA udleder drivhusgasser, påvirker det fx ozonlaget på den anden side af jorden, og når regnskoven bliver fældet i Brasilien, har det indflydelse på regnmængderne i Europa. Det står mere og mere klart, at klimaet ikke respekterer de grænser og nationale skel, som mennesker har skabt, og der er derfor enighed om, at verdens miljøudfordringer ikke kan løses lokalt. Derfor valgte størstedelen af verdens lande at underskrive den såkaldte klimakonvention i 1992. Konventionen sigter mod at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser og på den måde bremse den menneskelige påvirkning af klimasystemet.

Siden 1995 har alle de lande, der underskrev konventionen, mødtes årligt for at diskutere målsætningerne. Selvom resultaterne og opbakningen har været svingende, blev man ved et af disse COP-møder i 2015 enige om en aftale med et mål om at holde den globale opvarmning under 2 grader celsius (det, der blev kendt som ”Parisaftalen”). Men selv med en global temperaturstigning på 2 grader, står vi over for nogle store fremtidige forandringer. I en rapport forudser organisationen CARE, at en temperaturstigning på 2 grader vil medføre dramatiske klimaændringer, der vil påvirke alle dele af verden. Tørke, ekstremt vejr, vandmangel og stigende havniveau, vil tvinge millioner af mennesker til at forlade deres hjem.

Hovedpunkterne i Paris-aftalen fra 2015. Kilde: DR.

Klimaflygtninge

Pigtråd skal holde klimaflygtninge ude - sådan lyder overskriften på en artikel i Politiken fra 2011. I artiklen beskrives det, hvordan Indien er i færd med at bygge et 2.500 km langt pigtrådshegn på grænsen til Bangladesh. Bangladesh’ egen finansminister forudser, at over 20 millioner mennesker fra Bangladesh vil være fordrevet fra deres hjem på grund af klimaforandringer inden 2050, og pigtrådshegnet er en del af Indiens løsning på denne fremtidige strøm af migranter.

Miljøfaktorer har igennem historien til stadighed haft indflydelse på globale bevægelser af mennesker – når omgivelserne har forandret sig, har menneskene flyttet sig. Skalaen og hastigheden af disse miljøforandringer har dog ændret sig i nyere tid. Selvom det er umuligt at lave en direkte kausal relation mellem migration og klimaforandringer, vil vi i fremtiden opleve, at flere og flere mennesker bliver tvunget på flugt af klimarelaterede udfordringer. Man forudser ligefrem, at klimaforandringerne vil ændre de globale migrationsmønstre radikalt. Selvom man altid skal passe på med eksakte tal, når man snakker klimamigranter, estimerer man, at 23,5 millioner mennesker i verden var på flugt fra ekstremt vejr og klima i 2016 – det er 8,8 millioner flere end året før, og tre gange så mange, som samme år flygtede fra krig og konflikt. Frem mod år 2050 risikerer over 250 millioner mennesker at blive permanente klimamigranter, og det forventes at antallet af migranter, der søger til Europa som konsekvens af bl.a. forhøjede vandstand, voldsomt vejr og tørke, vil tredobles inden år 2100.

Bangladesh, september 2017 - Rohingyaer, en muslimsk befolkninggruppe, for øjeblikket på flugt fra forfølgelser i blandt andet Myanmar, er igen på flugt. denne gang fra vandmasser, der har oversvømmet deres lejr. Bangladesh er et af de lande i verden, der er hårdest ramt af klimaforandringer. Foto: Sk Hasan Ali via Shutterstock.

Selvom klimaforandringer har global karakter, findes der stadig ikke globale retningslinjer for, hvordan man skal håndtere de mennesker, der flygter pga. miljø og klima. I 1951 definerede FN i flygtningekonventionen, hvad det vil sige at være flygtning: En flygtning krydser grænser på flugt fra forfølgelse. Konventionen dikterer desuden, at såfremt man kan defineres som flygtning, har man ret til beskyttelse – altså asyl. Denne relativt klare definition afholder imidlertid hverken politikere, medier eller menigmand fra at diskutere flygtningekvoter, asylregler og udlændingepolitik. Diskussionen kompliceres af, at selvom den fælles konvention udgør en ramme, så findes der ikke klare fælles love eller regler, man kan henvise til. Dette gælder blandt andet, når det handler om mennesker, der forlader deres hjem og hjemland på grund af tørke, naturkatastrofer, sult eller på grund af konflikter, der har rod i klimaforandringer.

Grænser opstilles blandt andet i et forsøg på at kontrollere og regulere hvem og hvad, der bevæger sig på tværs af de nationale skel. Reglerne for disse bevægelser defineres i første omgang af den pågældende nationalstat, men der findes regulativer, så som den ovennævnte flygtningekonvention, der skal sikre nogle grundlæggende rettigheder for alle mennesker. Men hvilke rettigheder skal man have som klimaflygtning? Har man ret til at søge ophold i et andet land, hvis en tsunami har ødelagt ens hjem og levebrød, hvis man ikke længere kan dyrke sin jord og brødføde sin familie, eller hvis alle ens køer er døde af tørst? Ifølge flygtningekonventionen har man ikke ret til asyl på denne baggrund. Alligevel befinder millioner af mennesker sig verden over i en udfordrende livssituation på grund af ændrede leveforhold forårsaget af klimaforandringer. Mange af disse mennesker føler sig nødsaget til at forlade deres hjem og søge til andre lande.

Klima og konflikter

I en rapport fra CARE konkluderer man, at fremtidens klimaforandringer blandt andet kan betyde, at store dele af Nordafrika og Mellemøsten vil blive ubeboelige, at der kommer ekstreme storme i Sydøstasien, at lavtliggende øer vil forsvinde, og at der vil være betydelig mangel på mad og vand i Afrika. Disse forhold kan drive millioner af mennesker på flugt. Årsagerne til klima-migration skal dog ikke kun findes i de direkte klimaforhold, men også i de sociopolitiske og økonomiske forhold dér, hvor klimaet ændrer sig. Rammer klimaforandringerne områder, der i forvejen er ramt af fattigdom, dårlig infrastruktur, en svag stat og lignende, kan risici hurtigt udvikle sig til katastrofer. Konflikter afledt af klimaforandringer vil derfor i fremtiden ligeledes tvinge folk på flugt.

Som et eksempel på en krise, hvor klimaforandringer har haft indflydelse, peger forskere fra University of California og Columbia University på krigen i Syrien. Mellem 2007 og 2010 blev Syrien ramt af en voldsom tørke, der medførte en menneskevandring fra land til by. Særligt hårdt ramte tørken landmændene i det nordøstlige Syrien, der i forvejen kæmpede med for lidt vand. Tørken gjorde det umuligt at dyrke jorden, og mange flyttede derfor fra landområder til større byer. Byerne var allerede presset af en stigende befolkningstilvækst og en tilstrømning af flygtninge fra Irak. Disse forhold, samt den store gruppe frustrerede landmænd, skabte uro og pustede liv i det ulmende oprør mod Assad-styret. På denne måde blev de ændrede klimaforhold, én blandt mange faktorer, der satte gang i konflikten i Syrien. Udfordringen hér var mangel på vand, og netop vandmangel anses for at blive en af fremtidens helt store udfordringer.

Ifølge FN vil verdens vandressourcer kun opfylde 60% af efterspørgslen i 2030, og CARE forudser at 2,4 milliarder mennesker allerede i 2025 vil leve i områder, der periodevis bliver ramt af vandmangel. Det kommer både til at få store konsekvenser for den globale økonomi og for eksempel prisen på råvarer, men det vil ligeledes få betydning for den enkeltes adgang til rent drikkevand og muligheder for overlevelse. I Cape Town, Sydafrika, blev manglen på vand for nylig meget tydelig, da det blev meldt ud, at storbyen ville løbe tør for vand i løbet af 2018. Den såkaldte ”day zero”, altså den dag vandreserverne er så langt i bund, at myndighederne officielt vil lukke for vandforsyningen til folks private hjem, er på nuværende tidpunkt udsat til 2019. Det betyder dog ikke, at krisen er afblæst: Cape Town står stadig med en meget virkelig og presserende udfordringer med at skaffe vand nok til befolkningen.

I denne video takker Cape Towns bystyre byens indbyggere for at have sparet på vandet, så "day zero" nu kan udskydes til 2019, men opfordrer dem samtidig til at blive ved med at gøre en indsats. Vandmanglen i Cape Town skyldes både tørke, men også dårlig planlægning. Man er kommet for sent i gang med at sikre vandforsyningen til et område, der er sårbart overfor tørke.

Klimaforandringerne kan altså på forskellige måder være med til at altså forringe menneskers levevilkår i en sådan grad, at de tvinges på flugt. Når i forvejen udsatte lande påvirkes af klimaets forandringer, kan det medvirke til nye, store konflikter, der igen kan sende mennesker på flugt.

Hvad med fremtiden?

Klimaforandringer er komplekse, og på tværs af grænser og nationer står vi over for nogle store udfordringer. På den ene side handler disse udfordringer om at bremse klimaforandringerne, og på den anden side at håndtere de konsekvenser, forandringerne allerede har ført med sig. Deriblandt klimamigranter.

I et forsøg på at foregribe nogle af fremtidens udfordringer formulerede FN i 2015 de 17 Verdensmål. Verdensmålene er en række fælles globale mål for klodens udvikling frem mod år 2030. Målene er ambitiøse - de skal sikre et godt liv for alle, og at vi kan give en sund og god jord videre til de fremtidige generationer. Målene spænder bredt - lige fra udryddelse af sult, til bedre uddannelse og indsatser for klimaet. På samme måde som klimaet har en global karakter, argumenterer FN for, at fremtidens store udfordringer er vævet ind i hinanden, og derfor ikke kan løses uafhængigt af hinanden. Vi kan ikke udrydde fattigdommen uden at løse sultproblemerne, som igen afhænger af klimaet. Samtidig kan vi heller ikke komme i mål med Verdensmålene på egen hånd, hverken som individ eller nationalstat. Udfordringerne skal løses i fællesskab, på global skala, og alle må bidrage. Selvom klimaforandringerne er et globalt fænomen, rammer de ikke alle lige. Mens det er den rigere del af verden, der sætter det største aftryk på klimaet, er det områder, der i forvejen er udsatte og udfordrede, der bliver hårdest ramt af, at klimaet forandres - blandet andet store dele af Afrika og Asien.

Én ting er at sætte mål for fremtiden, en anden er, hvordan vi griber det an i praksis? Der er allerede i dag iværksat mange tiltag i et forsøg på at bremse klimaforandringerne. Kina bygger for eksempel solcelleparker som aldrig før, her i Danmark er der fokus på madspild, vegetarisme og genbrug, og i Sahara har man siden 2007 arbejdet på at bygge et 8000 kilometer langt bælte af træer og buske, der skal fungere som en grøn mur og bremse spredningen af ørkenen samt skabe bedre levebetingelser for befolkningen. Når det handler om klimaflygtninge, er der dog stadig stor usikkerhed om, hvordan vi skal håndtere de nye strømninger. I både Sverige og Finland har man, som de eneste steder i verden, valgt at skrive klimaflygtninge ind i den officielle asyl- og immigrationspolitik. 40 afrikanske lande har desuden underskrevet den såkaldte Kampala-konvention og forpligter sig derved til at hjælpe og beskytte internt fordrevne mennesker.

Til videre refleksion

Find definitioner af, hvad det vil sige at være flygtning, og prøv at lave en tilsvarende definition af en klimaflygtning.
Bør klimaflygtninge have samme rettigheder til asyl, som folk, der flygter fra krig og forfølgelse? Hvorfor? Hvorfor ikke?
Tror du, det er det muligt at lave fælles regler og love for det på et globalt plan?
De fleste definerer sig stadig først og fremmest som borgere i en nationalstat, men, tror du, det er muligt at skabe en global identitet, så flere definerer sig som globale borgere? Og er det nødvendigt i forhold til klimaforandringer?
Opsøg mere viden om Verdensmålene og overvej, om og hvordan du kan bidrage til opnåelsen af dem, særligt dem, der handler om klima og miljø.

(Find kilderne til dette afsnit HER.
Temafoto: NASA.)