Mure i historien

Mennesket har altid vandret. I søgen efter nye jagtmarker. På grund af sult og nød. På flugt fra krig. På udkig efter nye eventyr. Helt siden de første civilisationer har mennesket dog også trukket linjer og opført forskellige former for grænsebefæstninger. Vi kan stadig opleve ruinerne af nogle af de største og gætte på, hvilke opfattelser bygherrerne havde om dem på den anden side. Murene er på én gang fysiske beviser på de mentale og juridiske skel, vi har opført mellem os, og på samme tid kulturelle brudflader. Det er på samme tid her, vi mødes, og her, vi skilles. Sådan har det altid været, og sådan er det stadig.

I dette tema kommer vi forbi tre af verdenshistoriens mest ikoniske murbyggerier og deres motivationer. Vi bliver klogere på Hadrians mur, Den Kinesiske Mur og Berlinmuren. Men vi lægger ud med en afstikker til en mur i fantasiens verden:

"Muren kommer før alt andet. Jeg kan spore inspirationen til den tilbage til 1981. Her var jeg på besøg hos en ven i England, og på vejen til grænsen mellem England og Skotland stoppede vi for at se Hadrians mur. Jeg stod deroppe og prøvede at forestille mig, hvordan det må have været at være en romersk legionær, der stod på muren og kiggede ud over alle de fjerne bakker. Det var en meget dyb følelse. For romerne på den tid var den her mur enden på civilisationen; det var enden på verdenen. Vi ved, at der var skotter bag bakkerne, men det vidste romerne ikke. Der kunne have været alle slags monstre. Det var en følelse af den her barriere imod de mørke kræfter - det plantede noget i mig. Men, når du skriver fantasy, er alt større og mere farverigt, så jeg tog muren og gjorde den tre gange så lang, over 200 meter høj, og lavede den af is."

Citatet herover stammer fra et længere interview i magasinet Rolling Stone med George R.R. Martin, forfatteren til romanen bag den populære HBO-serie Game of Thrones. I George R. R. Martins fantasy-univers er “The Wall” - “Muren” - en lidt over 200 meter høj og godt 100 meter tyk befæstning, der strækker sig omtrent 500 kilometer ved kontinentet Westeros’ nordlige grænse. Fortællingen er, at Muren oprindeligt blev bygget for at beskytte et ældre kongedømme syd for muren mod nogle frygtindgydende skabninger ved navn “De Hvide Vandrere” (“The White Walkers”), der huserede langt mod nord. Når man som læser eller seer dumper ned i Game of Thrones-universet blandt beboerne syd for muren, er befæstningen dog allerede mange, mange tusinde år gammel, og her opfatter de fleste folk nu mere fortællingerne om De Hvide Vandrere som myter eller eventyr. Den generelle opfattelse er nu, at Muren først og fremmest fungerer som en barriere mod “De Vilde” (“The Wildings”) - det vil sige det folk, der har valgt at leve uden for Muren og dermed uden for de syv etablerede kongedømmer, der ligger syd for muren.

Øverst: Muren i Game of Thrones. Foto: HBO.
Nederst: Hadrians mur. Foto: Shutterstock.

Hadrians mur

I virkelighedens verden var Hadrians mur, den mur George R. R. Martin blev inspireret af, en del af de såkaldte Roman Limes. Roman Limes var et forsvarssystem langs Romerrigets nordlige grænse, der skulle kunne kontrollere bevægelserne over grænsen samt sikre riget mod “barbarerne” og de germanske stammer i nord. Mens etableringen af den første del af forsvarssystemet fandt sted allerede et par århundrederne før vores tidsregning, blev Hadrians mur først påbegyndt i år 122. Det skete på initiativ af den romerske kejser Hadrian, der havde været på besøg i England, som på det tidspunkt var en provins i det romerske rige. Seks år senere stod den godt seks meter høje og tre meter brede stenmur færdig og strakte samtlige 118 kilometer på tværs af landet fra kyst til kyst. Komplet med flere indbyggede forter, der tillod kontrolleret passage. Som en vigtig del af forsvarssystemet var der tilført voldgrave på begge sider af muren, ligesom der var placeret bemandede vagttårne med jævne mellemrum på den romerske side af muren. Herfra kunne vagterne signalere tilbage ind i landet til flere forskellige grupper af hjælpetropper i tilfælde af, at germanerne ville forsøge at trænge igennem muren. Hadrians mur blev opgivet igen i år 400, og i år 1987 blev de eksisterende spor af den optaget på UNESCO's Verdensarvsliste.

Den Kinesiske Mur

Hadrians mur - eller Roman Limes - er kun ét af flere eksempler på grænsemure, der har vundet en varig plads i historien. Selvom Hadrians mur i dag har en vigtig plads i den britiske kultur, og at den for mange er et symbol på adskillelsen mellem England og Skotland, er det ikke nødvendigvis den mur, de fleste vil nævne, hvis man beder dem om at komme med et eksempel på en historisk mur. Her vil en mur som Den Kinesiske Mur nok være et mere bredtfavnende bud. Havde George R. R. Martin i stedet besøgt den verdenskendte mur uden for Beijing, er det da heller ikke utænkeligt, at forfatteren også her kunne være blevet inspireret til muren af is. Helt i tråd med fortællingen i Game of Thrones definerede kineserne muren som en skillelinje mellem menneskenes verden og åndernes og dæmonernes verden. Derfor blev det at dø uden for muren opfattet som en vanærende katastrofe, og da buddhismen vandt indpas i det kinesiske rige, blev fortællingen endnu værre: Hvis man døde uden for muren, ville man ikke kunne blive reinkarneret som kineser.

Selvom titlen “Den Kinesiske Mur” i sin vanlige entalsform hentyder til én sammenhængende mur, har der i virkeligheden været tale om flere forskellige mure. Det berømte stykke af muren uden for Beijing, som turister i hobetal valfarter til året rundt, blev først bygget omkring 1600-tallet, mens de første dele af murene så dagens lys for mere end 2300 år siden. Det skete, da Kinas første kejser, kejser Qin Shi Huangdi, forenede murene og udbyggede dem som en forsvarsbefæstning. Selvom den syv-otte meter høje og cirka seks meter brede mur er blevet udbygget og forlænget af flere omgange og med forskellige materialer under tre dynastier, forblev det overordnede formål det samme: At beskytte Kinas nordlige grænser og ikke mindst det agerjord og de marker, der fandtes syd for den, mod de mongolske nomader og “barbarer” fra stepperne mod nord.

Udover at beskytte mod uønskede folk fungerede Den Kinesiske Mur også som et sted, hvor det kinesiske styre via de udstationerede grænsevagter kunne kontrollere de personer, der krydsede grænsen, holde øje med eftersøgte personer og kontrollere for smuglervarer som for eksempel de dyrebare silkeorme, som kineserne gerne ville beholde deres monopol på. Muren var nemlig også det sted, hvor steppefolket kom til for at handle med kineserne. Mens steppefolket kunne tilbyde heste og læder, blev der i bondesamfundene bag murene blandt andet produceret keramik og tøj. Området omkring muren var dermed også et livligt sted for handel og møder mellem de forskellige kulturer. Dermed blev grænseområdet også et sted, hvorfra nye idéer og fremmede religioner lige så stille kunne bevæge sig ind i det kinesiske samfund.

Turister på Den Kinesiske Mur uden for Beijing. Foto: Melissa via Unsplash.

I det 13. århundrede, lykkedes det for den mongolske hersker Djengis Khan at bryde igennem muren med sine tropper, og dermed også at rive den første flænge i myten om den kinesiske urørlighed. Da flere migranter og rejsende begyndte at ankomme via søvejene, mistede Den Kinesiske Mur efterhånden sin afgørende rolle for riget.

Med den mere end 2300 år gamle historie har Den Kinesiske Mur i dag fået en ikonisk status og måske et lidt mere magisk skær, end hvad historien reelt kan bakke op om. For det første er murens længde stadig et åbent spørgsmål: Muren løb fra kystlinjen ved Det Gule Hav øst for Beijing til Gobi-ørkenen i det nordvestlige Kina og anslås til at have været alt mellem 3.600 km lang til det dobbelte. Den kan - modsat hvad rygtet ellers hårdnakket har lydt på - ikke ses fra rummet, og langt størstedelen af den er nærmest ikke synlig længere. Ifølge flere historikere var det at bygge videre på muren den sidste løsning, når alt andet fejlede. Det vil sige, når diplomati, bestikkelse, handel eller militærmagt ikke slog til. Da det desuden var dyrt i både midler og arbejdskraft at bygge på muren, var ideen om muren i sig selv også en betydelig belastning for de forskellige dynastier.

Det får historikeren Helmut Langerbein til at konkludere, at: “The Great Wall of China er udtryk for et bemærkelsesværdigt ingeniørarbejde og for det kinesiske folks kulturelle præstationer og udholdenhed. På trods af sit prisende navn var muren imidlertid ikke en stor succes i sin defensive funktion. I bedste fald fungerede den rimeligt godt, når den blev ordentligt vedligeholdt og garneret af stærke regeringer. I værste fald ruinerede muren det ene kinesiske dynasti efter det andet.”

Berlinmuren

Ligesom i Games of Thrones-universet har verdens mure ændret karakter over tid. Rent fysisk - fra at bestå af stampet jord, til de højteknologiske mure, der bliver opført i dag. Og i betydning - fra en tid, hvor en streng og grundig grænsekontrol endnu ikke var kommet til, til i dag, hvor det i lige så høj grad er de juridiske paragraffer og forskellige sikkerhedsforanstaltninger, der er afgørende. Der er for eksempel langt fra både Hadrians mur og Den Kinesiske Mur til en af den nyere histories mest berømte mure: Berlinmuren.

Ligesom det også var tilfældet for Hadrians mur, og det stykke af Den Kinesiske Mur, der troner uden for Beijing, var Berlinmuren en del af en større befæstet grænsedragning. En grænsedragning, der løb ned gennem Tyskland og markerede grænsen mellem Vest og Øst - mellem det liberale Vesttyskland (Forbundsrepublikken Vesttyskland) og det kommunistiske DDR (Den Tyske Demokratiske Republik).

Grænsen mellem Øst- og Vesttyskland blev trukket efter Anden Verdenskrig på den såkaldte Potsdam-konference. I kølvandet på Tysklands kapitulation besluttede de allierede styrker nemlig at dele Tyskland i fire lige store dele, da de ikke kunne blive enige om en fælles politik for landet. I praksis blev landet dog kun delt i to - på den ene side styrede USA, Storbritannien og Frankrig Vesttyskland, mens Sovjetunionen overtog kontrollen med Østtyskland. Hovedstaden Berlin, der lå i det nye Østtyskland blev også delt i en vestlig og en østlig side. Grænsen mellem de to sider kom til at udgøre en ny, stærkt kontrolleret nationalgrænse.

Selve Berlinmuren blev opført den 13. august 1961, men allerede fra den 1. december 1946 begyndte det nyligt etablerede østtyske politi at rejse vejblokke, udrulle pigtråd og opstille andre forhindringer på grænsen for at sikre sig, at det kun var rejsende med det nye interzone pas, der kunne få lov at passere. De eneste, der var undtaget fra de nye regler, var pendlere og lokale landmænd.

Øverst: Berlinmuren, oktober 1988. Foto: Shutterstock.
Nederst: East Side Gallery - rester af Berlinmuren omdannet til et udendørs galleri, maj 2018. Foto: Jeanette Westh.

Allerede seks år senere, i år 1952 begyndte den østtyske stat dog at tage endnu stærkere midler i brug ved ved grænseovergangene for at dæmme op for migrationen fra øst mod vest. Det skete blandt andet i form af øget kontrol, censorer og tre nye sikkerhedszoner, før man nåede frem til selve grænseovergangen. På trods af de nye tiltag, regner man dog stadig med, at ikke mindre end en million østtyske statsborgere formåede at flygte over grænsen til Vesttyskland. I Berlin, hvor grænsen på det tidspunkt stadig var åben, forlod yderligere godt 1,5 million indbyggere den østtyske del - flertallet af dem unge og veluddannede østberlinere. Derudover flygtede flere andre østeuropæere også gennem grænseovergangen i den delte hovedstad. Oven i det var der et større antal østberlinere, der hver dag pendlede til og fra arbejde i Vestberlin, men blev boende i den østlige del, fordi leveomkostningerne fortsat var betydeligt lavere der. Da både de og andre vestberlinere, havde adgang til at købe den østtyske møntfod Ostmark ekstra billigt på det sorte marked i vest, havde den gruppe betydeligt nemmere end resten af østberlinerne ved at købe sig til en højere levestandard.

Alt dette førte tilsammen til den østtyske regerings beslutning om at bygge en egentlig mur - Berlinmuren. En mur, der skulle beskytte den østtyske økonomi, holde den kvalificerede arbejdskraft på den østtyske side - og som historikeren Helmuth Langerbein formulerer det - ultimativt skulle sikre eksistensen af den østtyske stat. Natten mellem den 12. og 13. august 1961 gik opførelsen af muren dermed igang. Soldater og grænsepoliti afskar med ét alle veje, jernbaner og metrolinjer til Vestberlin. I begyndelsen bestod muren af vejblokader og pigtrådshegn, dernæst blev muren bygget i mursten, og over tid udviklede der sig et nærmest uigennemtrængeligt sikkerhedssystem omkring muren med både censorer, vagttårne, patruljering.

Med det udbyggede kontrolsystem formåede Berlinmuren succesfuldt at spærre østberlinerne inde i hele 28 år, til den endelig faldt igen den 9. november 1989. Muren delte både et land og en befolkning og blev et stærkt symbol på Den Kolde Krig mellem Øst- og Vesteuropa. Lige siden murens fald har den dog været et lige så stærkt symbol på håb og fred.

Mure i fremtiden?

Mens resterne af Hadrians Mur og Den Kinesiske Mur står i et nærmest mytisk lys og i dag opfattes som manifestationer af bygherrernes storhed, er det altså stik modsat for Berlinmurens eftermæle. Her er det nærmere faldet af muren, der har gjort de nutidige rester af den til et både yndet turistmål og et stærkt symbol. Mens det er murbyggernes bedrift, der bliver fremhævet i fortællingerne om de to andre mure, er det den 9. november 1989, hvor Berlinmuren faldt, der er klimakset i dens historie.

Kun fremtiden vil afsløre, hvilke andre mure, der med tiden vil glide fra nutiden over i historien, når de enten falder eller mister deres betydning. Og hvilke nye mure, vi skal forholde os til. Men hvis vi kender historien, kan vi måske komme med et kvalificeret gæt ...

Til videre refleksion

Hvorfor, tror du, har vi udvalgt netop disse tre mure til dette tema? Ville du have valgt nogle andre?
Hvordan og hvorfor er eftermælet blevet så forskelligt for Hadrians mur/Den Kinesiske Mur og Berlinmuren?
Hvordan og hvorfor opstår en myte, som at den kinesiske mur med det blotte øje kan ses fra rummet?
De mure, vi har beskrevet her, hører historien til. Hvilke nutidige mure, tror du, vil falde i din generations levetid, og hvorfor?
Tror du, der vil komme nye mure til? Hvor og hvorfor?

(Find kilderne til dette tema HER.
Temafoto: Robert Nyman via Unsplash.)