Mure og magt

Den canadiske forsker Elisabeth Vallet har opgjort, at mens der var 7 befæstede grænser efter Anden Verdenskrig, er det tal nu steget til over 70. Når man kigger nærmere på, hvor grænsebefæstningerne rejser sig, og hvordan vi omtaler deres funktion og de mennesker, der forsøger at krydse dem, kan man samtidig konkludere, at der er en sammenhæng mellem mure og magt, som vi skal undersøge nærmere i dette tema.

Først ser vi på, hvor forskelligt grænsebefæstninger kan tage sig ud, inden vi går videre til et afsnit om ord, og hvordan vi taler om grænser og migranter. Vi runder UNHCR's rapport om en markant stigning i antallet af flygtninge disse år, som er én årsag til strengere grænsekontrol verden over, før vi dykker ned i Elisabeth Vallets forskning om årsager til og effekter af befæstningen af grænser.

“I de seneste år har grænser fået en enorm betydning. Over hele verden er de blevet ændret, konstrueret samt demonteret, og er blevet fysiske barrierer mellem socio-politiske ideologier. Nogle grænser adskiller samfund med meget forskellige kulturer, historier, nationale identiteter og økonomier. Andre adskiller folk med den samme etniske eller kulturelle identitet. Som manifestationer på nogle af verdens nøgleproblematikker inden for de politiske, økonomiske, sociale og kulturelle områder, har grænser og grænseregioner derfor fået stor opmærksomhed fra forskerne hen over det seneste ti år.”

Sådan lyder det fra professor Doris Wastl-Walter i indledningen til en akademisk bogserie om grænseregioner med titlen Border Regions Series. En serie, hvor førende eksperter indvier læserne i den nyeste forskning på området. Oversat til et mere mundret dansk, beskriver indledningen det, vi kan høre og læse om i nyhederne igen og igen: At verdens grænser ændrer sig i de her år. Stik imod forventninger efter Berlinmurens fald om, at vi var på vej mod en grænseløs verden, lader det nemlig til, at grænserne nu igen bliver kraftigere og kraftigere optegnet. Nogle endda med både hegn og mure, som det for eksempel sker på grænsen mellem Mexico og USA. Andre med genindførelsen af grænsekontrol, som ved den dansk-tyske grænse i år 2016.

Forskellige former for mure

I det her materiale har vi tolket ordet “mure” i bredeste forstand. Som I kan se i casene, er det faktisk kun to af dem, der handler om deciderede mure. Nemlig Israel/Palæstina-casen og casen om USA/Mexico. For Sydafrika/Zimbabwe er der dels tale om en flod og om et pigtrådshegn, mens det for de to sidste cases, EU/Middelhavet og Australien/de omkringliggende have, derimod er havets bølger, der udgør grænsen, ikke en menneskeskabt grænsemanifestation. Her består murene i stedet af juridiske paragraffer, der bestemmer, hvem der må sejle ind i farvandet og lægge til kyst.

Hvis man ser mere snævert på begrebet mure og kun forholder sig til dem, der kan gå ind under kategorien "befæstede grænser" - for eksempel grænsemure og -hegn eller pigtråd, vil man dog opleve, at der også her er flere forskellige kategorier at forholde sig til, alt efter hvilket eller hvilke formål grænsebefæstningen er blevet opført for at indfri. Derudover kan den samme grænsebefæstning sagtens høre til i flere forskellige kategorier, og alt efter hvilken side af befæstningen, man står på, kan der være vidt forskellige syn på den. For at gøre billedet endnu mere komplekst, kan det være politisk fordelagtigt for en regering/et land at hævde at grænsebefæstningen er blevet opført med ét bestemt formål, selvom det egentlige formål er et andet, og endeligt kan formålet med en grænsebefæstning også ændre sig over tid. Sidstnævnte har blandt andet være tilfældet for den befæstede grænse mellem Indien og Pakistan, der oprindeligt blev bygget for at dæmme op for illegal migration, men som i dag har som primære formål at forhindre terrorisme.

Grænsemuren mellem Indien og Pakistan ved en flagceremoni. Grænsemuren her er et eksempel på en mur, der har ændret formål over tid. Foto: Shutterstock.

Modsat tidligere i historien, hvor det primære formål med murene var at beskytte mod angreb fra en fjendtlig hær, peger eksperterne på, at størstedelen af verdens mure i dag er bygget enten for at forhindre illegale migranter og eller terrorister/militante grupper at komme ind over grænserne. Derudover findes der også flere mure, der er blevet opført på linjerne af en fastfrosset konflikt. Mens man finder et eksempel på sidstnævnte på grænsen mellem den cypriotske og tyrkiske del af Cypern, er muren mellem USA og Mexico et eksempel på en mur, hvor det primære formål er at dæmme op for illegal indvandring.

Grænsehegn mellem den spanske enklave Ceuta og Marokko. Hegnets primære formål er at holde illegale migranter ude. Grænsen mellem Marokko og de spanske enklaver Ceuta og Melilla udgør de eneste landfaste grænser mellem Europa og Afrika. Foto: Miro9966 via Dreamstime.

Den såkaldte "grønne linje" på Cypern adskiller den cypriotiske og tyrkiske del af landet. Grænsen, der bliver bevogtet af FN's fredsbevarende styrker, løber blandt andet tværs igennem byen Nicosia og deler den i to. Foto: Anatolii Lyzun via Shutterstock.

For de barrierer, et land har opført for at kunne kontrollere indvandringen, gælder det typisk, at barrieren kun er ét af flere tiltag. Et supplerende tiltag kan være at indføre en strammere lovgivning eller en politik på området, der skal skræmme migranterne fra overhovedet at forsøge at komme ind i landet. Et eksempel på et supplerende juridisk tiltag så man blandt andet i foråret 2018 ved den mexicansk-amerikanske grænse, da Trump-administrationen vedtog en nultolerance-politik på immigrationsområdet. Det var en politik, der i praksis betød, at alle personer, der krydsede grænsen til USA illegalt ville blive retsforfulgt. Inden nultolerancen blev indført, blev de, der krydsede grænsen illegalt for første gang, blot sigtet for en mindre lovovertrædelse, og de blev derfor i de fleste tilfælde frigivet igen. Med nultolerancepolitikken blev migranterne i stedet fængslet og retsforfulgt. Da man ikke kan retsforfølge børn, betød ændringen derfor for de familier, der krydsede grænsen illegalt, at alle børn over 5 år blev adskilt fra deres forældre og i stedet anbragt i detentionscentre, før de skulle anbringes hos et familiemedlem, en værge, plejefamilie eller et børnehjem i USA. Af samme grund flød medierne verden over pludseligt over med billeder af børn i store bure i amerikanske detentionscentre i sommeren 2018 med en storm af både national og international fordømmelse til følge.

Demonstration i Minneapolis i juni 2018 mod præsident Trumps stramninger af den amerikanske immigrationslov, der blandt andet betød, at børn blev adskilt fra deres forældre ved grænsen. Foto: Fibonacci Blue via Flickr.

Andre supplerende tiltag kan være grænsevagter, overvågningsudstyr og højteknologiske løsninger. Ifølge den russiske forsker Serghei Golunov vil de supplerende løsninger, lande tager i brug for at holde migranter ude, dog typisk være ‘blødere’, end de supplerende tiltag, der bliver brugt ved grænsebarrierer, der primært er opført for at hindre terrorister, militante grupper eller sågar en fjendtlig hær fra at komme ind i landet. Ved de sidstnævnte barrierer vil der for eksempel være en øget tendens til, at man benytter sig af forskellige mekanismer, der i yderste konsekvens kan være dødelige - som elektriske hegn eller miner. Sidstnævnte bliver eksempelvis brugt på grænsen mellem Nord- og Sydkorea.

"Den Demilitariserede Zone" - grænsen mellem Nord- og Sydkorea er et eksempel på en grænsebefæstning, hvis primære funktion er at holde en fjendtlig hær ude. Da flere nordkoreanere hvert år flygter til Sydkorea via Kina, kan man dog argumentere for, at grænsen i høj grad også er med til at holde den nordkoreanske befolkning indespærret. Foto: Jeanette Frank Nielsen.

Migranter, flygtninge og asylansøgere - ord og magt

Med opførelsen af verdens mure og grænser er der med tiden også skabt flere forskellige definitioner på, hvem der er inde, og hvem der ude. Når man taler om grænser og grænsebefæstninger, er det dermed nærmest umuligt ikke også at tale om tre af de hovedkategorier, der er fulgt med: Migranter, flygtninge og asylansøgere.

Ligesom en grænsebefæstning kan skifte betydning alt efter, hvilke øjne der ser på den, kan de tre kategorier også betyde forskellige ting. Man kan for eksempel skelne mellem en leksikal betydning og en normativ. Hvor den førstnævnte vil redegøre for ordets betydning i den almindelige sprogbrug, vil den normative defintion redegøre for, hvad ordet bør betyde, når det bliver brugt. At sætte sig på retten til at definere et ords betydning er også en måde at udøve magt på (se mere om det i temaet Mentale mure). Et eksempel på kampen om definitionsretten til ord, der har med migranter, flygtninge og asylansøgere at gøre, så man i september 2015, hvor den arabiske tv-station Al Jazeera meddelte, at den ikke længere ville bruge ordet "migranter" om de mennesker, der søgte mod Europas grænser, fordi der efter tv-stationens opfattelse var tale om "flygtninge". Selve ordet "flygtninge" kan i sig selv også blive både indskrænket og udvidet, når man begynder at sætte andre ord foran det, så man for eksempel kommer frem til ordene "bådflygtninge", "klimaflygtninge" og "fattigdomsflygtninge". Mens ordet "bådflygtninge" opstod som følge af Vietnamkrigen og alle de, der flygtede i både fra den, er ordet "klimaflygtninge" et forholdsvist nyt begreb. Ordet "fattigdomsflygtninge" skal man derimod helt tilbage til Hitlers Tyskland for at finde oprindelsen på. Her blev det i første omgang brugt om de jøder, der forsøgte at forlade landet.

Hvis man tager de juridiske briller på, er definitionerne dog heller ikke klokkeklare her: Det er for eksempel forskelligt, hvordan de forskellige landes retssystemer opfatter dem. I skemaet herunder kan man se, hvordan de tre ord, og en række beslægtede, bliver officielt defineret i en dansk kontekst:

UDLÆNDING - En person, der er hjemmehørende i et andet land, eller som (for nylig) er indvandret fra et andet land.

MIGRANT - En person, der flytter fra ét sted til et andet, ofte over landegrænser. Økonomisk migrant betegner en person, der flytter for at arbejde eller søge arbejde og/eller forbedre sine levevilkår.

EXPAT - En person, der bor midlertidigt eller permanent i et andet land end deres hjemland. En expat er det samme som en migrant, men begrebet bruges hovedsagligt om veluddannede personer fra udviklede lande, der får en stilling uden for deres hjemland, enten fordi de selv vælger det, eller fordi de bliver sendt udenlands af deres arbejdsgivere. Arbejdsgiverne kan være firmaer, universiteter, regeringer, eller non-profit organisationer. 

IMMIGRANT/INDVANDRER - En person, der tager eller har taget varigt ophold i et land efter at have forladt sit hjemland.

EMIGRANT/UDVANDRER - En person, der har forladt sit hjemland for at bo i et fremmed land.

FLYGTNING - En person, der er tvunget til at forlade sin hjemegn eller sit hjemland fx pga. krig eller politisk eller religiøs forfølgelse. 

ASYLANSØGER - En person, der søger om ret til at opholde sig som flygtning i et andet land og blive beskyttet af dette land, men som endnu ikke er anerkendt som flygtning.

Flere flygtninge - strengere grænsekontrol

Ifølge UNHCR (FN's flygtningehøjkommissariat) blev der i gennemsnit tvunget 44.000 mennesker på flugt hver dag i år 2017 - det er det højeste antal, organisationen nogensinde har målt. Det var specielt nye konflikter i Den Demokratiske Republik Congo og i Myanmar samt den fortsatte konflikt i Syrien, der stod for en stor del af flygtningestrømmen i år 2017, hvor det samlede antal flygtninge i verden nåede op på 68,5 millioner. Antallet slog dermed endnu engang rekord og fulgte samme udvikling som i årene forinden med store stigninger i antallet af flygtninge: Alene fra 2013 til 2016 steg antallet således fra 51,3 millioner til 65,6 millioner mennesker på flugt.

Selvom langt de fleste af verdens flygtninge og fordrevne personer opholder sig i udviklingslandene - og de fleste flygtninge enten er internt fordrevne eller flygter til de umiddelbare nabolande, har den store stigning i antallet af både flygtninge, asylansøgere og migranter været en medvirkende årsag til, at især de europæiske lande i de senere år har styrket deres grænsekontrol markant - både med patruljering i havet og med opførelsen af nye grænsebefæstninger samt genindførelse af grænsekontrol internt mellem flere EU-lande. En udvikling der blandt andet er faldet UNHCR og Dansk Flygtningehjælp for brystet. I et længere indlæg i Politiken i juni måned 2018 skrev generalsekretæren, Christian Friis Bach således, at: "Desværre er der en tendens til, at mange lande kæmper mere for at holde flygtninge ude, end for at bekæmpe årsagerne til, at mennesker må flygte. Derfor bliver der flere flygtninge i verden – og derfor er der stadig mennesker, der banker på vores dør og beder om beskyttelse."

"Globaliseringsmuren" som svar på kontroltab

Som man kan læse i det indledende citat, bliver der forsket mere og mere i grænser og grænseregioner. En, der især har beskæftiget sig med området, er den førnævnte canadiske forsker Elisabeth Vallet. I modsætning til flere tidligere studier, hvor de fleste forskere på området oftest har beskæftiget sig med én bestemt mur og ét bestemt grænseland, er Elisabeth Vallets forskning global. Det vil sige, at hun kigger på verdens grænseområder og grænsebefæstninger som et samlet felt med en samlet udvikling. På baggrund af sin forskning peger Elisabeth Vallet på, at flertallet af de nye grænsebefæstninger synes at skyde op på grænsen mellem de rige og fattigere lande - den tendens er blevet kaldt globaliseringsmuren. Elisabeth Vallet forklarer, at mens globaliseringen er med til at udviske verdens grænser, er det stigende antal grænsebefæstninger omvendt med til at fremhæve dem. En udvikling man kunne kalde globaliseringens paradoks.(Gen)optegningen af landenes grænser med mure, hegn eller indførelse af en strammere grænsekontrol kan med andre ord opfattes som et politisk forsøg på at genvinde noget af den kontrol, de enkelte lande har mistet og fortsat mister som følge af globaliseringen, hvor mere og mere overgår til det internationale system. Ifølge Elisabeth Vallet er rationalet altså, at de fysiske grænser er med til at sikre og styrke den enkelte stat, og dens særegne identitet. Murene og grænsebefæstningerne kan med andre ord virke beroligende midt i en ellers flydende tid.

Den 11. september 2001, hvor international terrorisme for alvor kom på verdens dagsordenen med angrebene på World Trade Center i New York, er ofte blevet angivet som startskuddet til en strengere grænsebefæstning verden over. Men Elisabeth Vallet argumenterer for, at den udvikling er startet langt tidligere, omend 9/11 utvivlsomt var med til at sætte tempoet op. Elisabeth Vallets forskning viser, at der, med indførelsen af skærpet grænsekontrol rundt omkring i verden, også har fundet en øget militarisering og barrikadering sted. - Mens en grænse i sig selv kan være et mødested for to kulturer, er en mur eller befæstning ensidig og eksklusiv. Her har brugen af private vagtværn, soldater og betjente samt en øget brug af forskellige former for overvågning, blandt andet vundet indpas flere steder. Det har på samme tid betydet, at de forskellige lande poster enorme summer i den sikkerhedsindustri, der befæster og vedligeholder deres grænser. Elisabeth Vallet argumenterer for, at den øgede brug af sikkerhedsindustrien blandt andet har den konsekvens, at det kan være endda særdeles farligt at forsøge at komme uden om de grænsebarrierer, der ellers skulle høre til i den blødere kategori - nemlig dem, der primært er opført for at holde illegale migranter ude. Da der netop er tale om en illegal passage, må de personer, der forsøger at krydse grænsen, oftest ty til menneskesmuglere eller kriminelle grupper, forsøge at bestikke grænsevagterne/-soldaterne og eller forsøge at krydse grænsen på øde og barske områder, hvor der risiko for at fare vild og dø af tørst. Særligt farligt er det for de kvindelige migranter, der også er i fare for at blive udsat for seksuelle krænkelser og overgreb.

Virker grænsebefæstningerne efter hensigten?

Ifølge Elisabeth Vallets forskning virker verdens mure langt fra altid efter hensigten - de har modsat været med til at optrappe konflikter og gøre grænseområderne mere militariserede, samt verden mere opdelt. En kritik, der flugter kritikken fra generalsekretæren i Dansk Flygtningehjælp, Christian Friis Bach. Den russiske forsker Serghei Golunov argumenterer ligesom Elisabeth Vallet for, at verdens mure kan opfattes som nationalstaternes svar på de udfordringer, der er fulgt med globaliseringen. Selvom han ligeledes argumenterer for, at det ikke er en holdbar løsning på nationalstaternes problemer, og at befæstningerne sjældent formår helt at holde de "problemer" for døren, som de er sat i verden for, påpeger han dog, at beslutningen om at befæste en grænse oftest ikke er et valg mellem en god og en dårlig løsning, men et valg mellem udelukkende dårlige løsninger under stærk pres fra udefrakommende begivenheder og et presserende ønske fra en befolkning om en løsning. Af samme grund efterlyser han, at de, der kritiserer verdens grænsebefæstninger i højere grad også selv er med til at pege på alternative løsninger for de stater, der tyr til dem, for eksempelvis at kunne kontrollere en stor migrantstrøm, dæmme op for narkotika- og våbensmugling samt at holde terrorisme ude.

Til videre refleksion

Kan du komme i tanke om andre grænsebefæstninger end dem, vi har nævnt her? Hvilken kategori(er) hører de under?
Lav en hurtig søgning på ord, der bruges i medierne og den offentlige debat om grænser og migration og find eksempler på, hvordan forskelige stemmer forsøger at sætte sig på "definitionsretten".
Prøv at forklare, hvad der menes med udtrykket "globaliseringsmuren" og undersøg den nærmere - kan du fx finde nogle tal og statistikker, der bekræfter, at det er de rigere lande, der barrikaderer sig mod de fattigere?
Opsummér årsagerne til grænsebefæstning ud fra, hvad du lige har læst. Hvad mener du selv er fordele og ulemper ved grænsekontrol? Kan du komme i tanke om et alternativ til grænsebefæstning med flere fordele og færre ulemper?
Ville du have valgt at fokusere på andre ting i en tekst om mure og magt? Hvilke? Og hvorfor dem?

(Find kilderne til dette afsnit HER.
Temafoto: FN's Sikkerhedsråd ved at tage stilling til borgerkrigen i Syrien. Situationen i Syrien er en af de konflikter, der har været stærkt medvirkende til, at antallet af flygtninge i verden er steget markant over de senere år. UN Photo/Evan Schneider.)