Mure og gadekunst

Mennesker har udtrykt sig gennem kunst i årtusinder og gennem historien sat deres spor på mure og i klippehuler for at markere, at vi er til stede i verden, hvordan vi opfatter den, og hvad der er vigtigt for os. Nogle af de ældste kendte malerier er cirka 32.000 år gamle hulemalerier af vilde dyr. Også i dag finder man kunstneriske udtryk overalt i bybilledet. Den kunst, vi møder uden for museer og gallerier, som er uorganiseret og ukontrolleret af kuratorer og eksperter, og som indeholder et element af protest mod det etablerede system, kalder vi gadekunst. De mange nye grænsebefæstninger, der skyder op, fungerer som et oplagt lærred for gadekunst. Det skal vi se nogle eksempler på i dette tema.

I det følgende dykker vi først ned i gadekunstens oprindelse og historie og sætter navn på nogle af de kunstnere, der har gjort sig ekstra bemærket. Derefter tager vi fat i gadekunst med klare politiske budskaber, der tildækker mure verden over.

Gadekunstens oprindelse

Gadekunst, som vi kender den i dag, har mange forskellige former og udtryk. Derfor kan det være svært helt præcist at sige, hvor fænomenet stammer fra. Nogle mener, at det at lave kunst på gaden har sit egentlige udspring i en gryende hiphop-kultur i 1970’ernes New York. Her begynder uautoriserede skriblerier på offentlige vægge at samle sig under betegnelsen graffiti. Snart er undergrundsbanen overmalet med sære navne skrevet med skæve typer, de såkaldte tags. Unge på besøg i New York samler spraydåserne op og tager graffitien med til andre af verdens storbyer. Andre mener, at vi skal tilbage til politisk orienterede og aktivistiske kunstkredse i 1960’erne for at finde rødderne til fænomenet gadekunst. Selvom forskellige kilder og kunsthistorikere ikke er enige om præcis, hvor gadekunsten har sit udspring, er det et faktum, at gadekunst var en etableret kunstform ved slutningen af det 20. århundrede. Og den kan i dag opleves i næsten alle storbyer og byder på meget mere end “bare” graffiti. Gadekunsten ændrer sig hele tiden og ser forskellig ud afhængigt af hvilken storby, man besøger. Gadekunstnerne finder hele tiden nye motiver, nye metoder og nye lærreder.

I 1970'erne brugte New Yorks bystyre store summer på at fjerne grafitti fra vægge og toge i Undergrundsbanen. Nogle kunsthistorikere mener, at det var her gadekunsten, som den kunstform vi kender i dag, blev født.

Hærværk eller kunstværk?

Dét at være gadekunstner er ofte tæt knyttet til en aktivistisk, antiautoritær indstilling. Der er ingen kunstekspert eller kurator, der beslutter, hvor eller hvordan kunsten skal vises. Bevæbnet med spraydåser, stencils, maling og pensler dekorerer undercover-kunstnere byens murer med humor og kritiske kommentarer uden at spørge om lov. Derfor er det en vedvarende diskussion, om gadekunst skal betragtes som hærværk. Hvis kunstnerens værk bliver betragtet som hærværk, kan der indgives politianmeldelse og rejses erstatningssag. Gadekunstnere er gennem årene blevet idømt erstatninger på flere hundredetusinde kroner og endda fængselsstraffe. I andre tilfælde, hvor værket bliver betragtet som et kunstværk, kan det betyde en gevinst for den heldige ejer af den bygning, der er blevet dekoreret. For eksempel hvis den kendte og anerkendte britiske gadekunstner Banksy har sat sit aftryk på den (mere om ham senere).

Generelt er grænsen mellem gadekunst og "almindelig" kunst mere utydelig i dag, hvor gadekunstnere også finder vej til gallerier og nogle modtager udsmykningsopgaver på bestilling. Men i sin grundform er gadekunsten rebelsk - den kritiserer magthavere og gør op med undertrykkelse og ulighed vedrørende køn, race og klasse. Det samme gælder for gadekunstnere, der forholder sig til verdens grænser og mure. Det skal vi se nogle eksempler på i det følgende.

Gadekunst på grænsemuren mellem USA og Mexico

I nærheden af Tijuana lufthavn i Mexico, hvor vejen slutter og en jordvej begynder, finder man tre murmalerier på den gamle grænsemur mellem USA og Mexico. Et af malerierne forestiller Donald Trump med en rød knebel i munden, der er malet med graffiti. Der er også skrevet en instruktion på spansk om, hvordan man finder vej til Trump Tower i New York City. Murmalerierne blev lavet under valgkampen i USA i 2015, efter Donald Trump havde udtalt følgende: ”Den mexicanske regering tvinger deres mest uønskede borgere ind i USA. De er, i mange tilfælde, kriminelle, pushere, voldtægtsforbrydere og lignende.” Ved siden af murmaleriet af Trump kan man se hvide kors med navne på dem, der er døde i forsøget på at krydse grænsen. Det er kunstnere fra et kollektiv, der hedder Indecline, der er ansvarlige for malerierne. Gruppen består af anonyme politiske aktivister, filmskabere og graffitikunstnere og sætter spot på social og økonomisk uretfærdighed.

En anden kunster, der har sat sit aftryk på muren mellem USA og Mexico er franske JR. JR startede som graffitimaler, men begyndte senere at installere fotografier i gadebilledet. I 2017 installerede han et kæmpe fotografi af den 1-årige dreng Kikito fra Mexico, der kigger over muren mellem USA og Mexico fra den mexicanske side af grænsen. JR har fortalt, at han valgte at fotografere et barn, fordi han ville udforske, hvordan muren opleves fra et barneperspektiv - se billede af installationen HER. Den dag, installationen skulle pilles ned, organiserede JR en skovtur på tværs af grænsen mellem USA og Mexico. Hundredvis af gæster fra begge sider af grænsen kom for at dele et måltid mad omkring et gigantisk spisebord påmalet store drømmende øjne - ét på hver side af muren. Mennesker fra begge sider af grænsen spiste den samme mad, delte det samme vand og nød den samme musik - halvdelen af bandet var på USA's side af grænsen og den anden halvdel på Mexicos. Se billede af skovturen HER.

Gadekunst om Australiens immigrationspolitik

I Australien har kunstneren Peter Drew brugt vægge og mure som opslagstavler for sine politiske plakater, der især har sat fokus på Australiens immigrationspolitik. Under det australske valg i 2013 udarbejdede Drew nedenstående plakater som kommentar til de to største partiers enighed om at ”stoppe bådene”, som de mange asylansøgere kom sejlende i til Australien. ”Stop the boats” blev et af de helt store slogans under valgkampen. Drew valgte at lave en parodi på den australske politik og satte først nogle plakater op i London og senere også i Australien. Med plakaterne knytter Drew en kritisk kommentar til ”stop bådene”-politikken ved at minde om de negative følger for australske aboriginere af den britiske immigration til Australien tilbage i 1800-tallet og sætte spørgsmålstegn ved, hvem der egentlig kan siges at være "rigtig" australier - en Aussie.

Foto: Venligst udlånt af Peter Drew Arts, www.peterdrewarts.com.

I 2015 satte Drew 1000 plakater op rundt omkring i Australien med ordene ”REAL AUSTRALIANS SAY WELCOME”. Inspirationen stammer fra den australske nationalsang og det ofte glemte andet vers, der indeholder ordene:

For those who have come across the seas
(For dem der er kommet over havene)
We’ve boundless plains to share;
(Har vi ubegrænsede sletter at dele;)
With courage let us all combine
(Med mod lad os alle forene)
To Advance Australia Fair
(For at fremme Australien retfærdigt)

Efter Drews eget udsagn lavede han plakaterne for at teste om australiere i virkeligheden har modet til at byde de mennesker velkommen, der rejser over havet.

Portrætterne på Aussie-plakaterne stammer fra rigtige ID-billeder, som Drew har fundet i det australske nationalarkiv. En af plakaterne portrætterer Monga Kahn. Billedet er taget i Australien i 1916 under White Australia politikken. Politikken betød, at man ikke kunne få adgang til Australien, med mindre man var hvid, men der var smuthuller. Monga Kahn arbejdede med at transportere varer mellem australske byer på sine kameler, hvilket gjorde Monga Kahn, og tusinde andre som ham, essentielle for Australiens økonomi. Det var nemlig før, der fandtes veje eller jernbaner mellem australske byer. Derfor fik Monga Kahn alligevel adgang til det dengang ”hvide” Australien. Drews projekt handler om at hylde australiere, der er blevet glemt i historiefortællingen om Australien, selvom de har været med til at gøre Australien til det land, det er i dag. Samtidig er det hans intention at udvide forestillingerne om australsk identitet. Peter Drew stiller spørgsmålet:

”Har Australien arvet sin identitet fra de mennesker, der skabte White Australia politikken eller har ”aussie” mere at gøre med de mennesker, der overlevede politikken? Mennesker som Monga Kahn spillede en afgørende rolle for landets udvikling”.

Banksys kommentar til flygtningekrisen i Europa

Banksy, der er kendt for sine kunstneriske kommentarer til globale problemstillinger, var selvfølgelig også nødt til at kommentere på den europæiske såkaldte flygtningekrise. Det gjorde han blandt andet i form af et værk, der den 11. december 2015 dukkede op på en af de mure, der omkransede en uofficiel flygtningelejr i Calais i Frankrig, også kaldt The Calais Jungle, som i øvrigt blev ryddet i oktober 2017. Værket forestiller Steve Jobs, grundlæggeren af Apple, i sin karakteristiske rullekrave, med en sæk over skulderen og et Apple produkt i den anden hånd. Hvad de færreste måske ved er, at Steve Jobs er søn af en syrisk migrant, som tog turen til USA efter Anden Verdenskrig. Banksy kommenterer sjældent på sine værker, men med lige netop dette værk blev der udsendt en udtalelse fra kunstneren selv:

“We’re often led to believe migration is a drain on the country’s resources but Steve Jobs was the son of a Syrian migrant. Apple is the world’s most profitable company, it pays over $7billion a year in taxes – and it only exists because they allowed in a young man from Homs.” 
- Banksy

Øverst: Den uofficielle flygtningelejr i Calais med Banksy værk på muren i baggrunden.
Nederst: Close up af Banksys portræt af Steve Jobs som flygtning.
Kilde: www.banksy.co.uk.

Banksy har lavet politisk gadekunst over hele verden og er de senere år også blevet særligt kendt for sine sarkastiske kommentarer til og på muren mellem Israel og Vestbredden (temabilledet ovenfor er ét eksempel). Han var i mange år fuldstændig anonym, og hans identitet er stadig omstridt. Lige så kendt og elsket Banksy er for sin provokerende kunst, lige så kritiseret er han også for at være blevet for "kommerciel" - hans værker er i dag så værdifulde, at de skæres ud af mure for at blive solgt for millioner af kroner eller overdækkes med plexiglas for at beskytte dem. Selv tager han dog skarp afstand fra dem, der skaber profit på hans gadekunst og gør klart, at han ikke er repræsenteret af nogen.

Til videre refleksion

  1. Hvad synes du - er et stykke gadekunst hærværk eller kunstværk? Hvorfor?
  2. Er det overhovedet muligt at skelne mellem gadekunst og "almindelig" kunst? Hvordan ville du definere de to?
  3. Hvordan forstår du budskabet bag kunsteren JR's værk Eyes of a Dreamer?
  4. Gå på Banksys website og se nogle flere af hans værker. Udvælg ét og lav en analyse af det. Eller vælg et værk af en helt anden gadekunstner, måske kan du finde én på gaden i din by.
  5. Nytter gadekunsten noget? Tror du, det gør en forskel, for eksempel i debatten om mure og migration?

(Find kilderne til dette tema HER.
Temafoto: Banksys Armored Peace Dove, som findes på muren mellem Israel og Vestbredden.)